"Det hele starter i vinteren 2014 hvor der er uvejr i Copenhagen Suborbitals.
Der er en gruppe medlemmer i CS der har ubåden UC-3 Nautilus som deres primære fokus.
Ideen om at opsplitte Copenhagen Suborbitals i en ubådsforening og en raketforening opstår.
På den ekstraordinære generalforsamling i Copenhagen Suborbitals 3. marts 2014 stilles forslag om
at udskille ubåden i en selvstændig forening. Forslaget bliver enstemmigt vedtaget."
"I Juni 2014 lykkes det at flytte UC-3 Nautilus til det nye Copenhagen Suborbitals værksted (den
grønne hal 183A). Dette fører til en opblomstring i aktiviteterne da der nu er værktøj, strøm og
værksted lige ved ubåden."
"Ejerskabsproblematikken blev et emne henover sommeren. I første omgang regnedes det for en
mindre formalitet. Bestyrelsen arbejdede med problematikken sideløbende med renoverings
arbejdet. Der forhandles og drøftes internt i foreningen herunder med Peter Madsen.
13. Januar 2015 går ejerskabs konflikten i hårdknude. Der havde været forhandlet meget med Peter
Madsen i tiden op til dette, men nu går det i hårdknude."
Några dialoger:
"Morten: Glæden ved ubåden forsvandt i forløbet januar-februar 2015. Der er to muligheder: UC-3
Nautilus med Peter Madsen, eller giv den til ham på en eller anden måde. På ingen andre måde får vi
fred.
Nørregaard: Ser som Morten de to muligheder. Ingen mulighed for at have Peter Madsen med i
foreningen. Det duer ikke. Hvis der føres retssag kommer Peter Madsens kreditorer måske på banen:
Per Toft kommer formentligt ind over og siger han vil have sit krav mod Peter Madsen tilfredsstillet
via UC-3 Nautilus, Skat kunne også tænkes at stille et krav."
"Nørregaard: Har advokaten taget stilling til Per Toft spørgsmålet?
Lili: Ja Insolvens og Toft er vendt med advokaten, der mente at da PM i seks år har sagt det var
foreningen Copenhagen Suborbitals der ejede ubåden, så ville sagen falde ud til at foreningen ejede
båden. "
"Lorck: Peter ønsker ikke at eje ubåden. Bl.a. pga. jura. Peter ønsker ubåden er ejet af foreningen,
men at han kan få en garanti for at kunne bruge ubåden uden at kunne blive ekskluderet i fremtiden.
Carsten: Det var jo de forhold Peter havde, så hvorfor har han rejst denne konflikt? "
"Lili: Som æresmedlem havde Peter Madsen mulighed for at komme hver onsdag og arbejde på den,
det benyttede han sig meget sjældent af. Han er blevet afvist til to CS arrangementer hvor CS ikke
ville have ham til at være en del af deres arrangement. Han er blevet tilbudt sin egen indgang
igennem en ny dør i hegnet til der hvor ubåden står nu. Det afviste Peter Madsen. Han ville have
ubåden over til sit værksted, på trods af at det ville stoppe arbejdet på ubåden fordi hans værksted
ikke har værktøj og maskiner til at vedligeholde ubåden. Brugsret uden medlemsskab er
forsikringsmæssigt og juridisk umuligt."
"Nørregaard: Peter Madsen har jo sagt folk der har bygget på båden er velkomne hos ham.
Lili: Peter skal nok sige hvad han ønsker at sige, vi skal holde os til at fortælle sagen fra vores side. Vi
skal være sobre og ærlige fremover ligesom vi har været i denne proces. Vi har aldrig ønsket denne
konflikt. Vi har styr på vores juridiske grundlag og har advokaters ord for at vi ejer ubåden."
"Lili: Vi skal i kommunikationen holde os til kernen i sagen. Vi skal ikke bruge kræfter på at takke for et tilbud fra Peter Madsen, når vi ikke tror det er ærligt ment og de fleste ikke vil benytte sig af det."
"Elof: Overlevering til Peter Madsen kan komme til at koste tid og penge, samt skabe splid og give ævl
og kævl. Den aktivitet skal der tages højde for i budgettet.
Lili: Ifølge advokaten kan vi tilpligte Peter Madsen at hente den inden for en måned, og sende den til
skrot hvis han ikke gør det. "
http://uc3nautilus.dk/wp-content/uploads/2015/03/Referat-af-Ordin%C3%A6r-Generalforsamling-i-Ub%C3%A5dsforeningen-UC3-Nautilus.pdf