Citat:
Det i Sverige juridiska begreppet "allvarlig psykisk störning" används öht inte i Danmark.
Straffelovens § 16. Sindssyg i gerningsøjeblikket
Af straffelovens § 16 fremgår, at personer, som på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller mental retardering, ikke straffes. De pågældende bliver altså fundet skyldige, men er straffri. Den retspsykiatriske opgave består alene i at vurdere, hvorvidt en sigtet er sindssyg (var sindssyg i gerningsøjeblikket) eller mentalt retarderet.
Det er domstolene, der tager stilling til, hvorvidt den pågældende også er utilregnelig. Ved denne konstruktion er det domstolene, der i sidste ende bestemmer, om en sindssyg (eller mentalt retarderet) er straffri eller ikke.
§ 16 indeholder ingen krav om kausalitet mellem psykisk abnormtilstand og kriminalitet. Lovens ord "sindssygdom" og "mental retardering" omhandler den psykiatriske definition af disse tilstande. "Sindssygdom" i § 16 omfatter således, hvad psykiatrien betegner som "psykose". Der findes altså ikke noget "juridisk sindssygdomsbegreb".
Også personer, der på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom (og som af retten findes utilregnelige) er straffri.
Denne del af bestemmelsen anvendes kun sjældent. Det kan f.eks. dreje sig om personer med svær hjerneskade, om kortvarige epileptiske urotilstande, hypoglykæmiske anfald mv. Bestemmelsen anvendes ikke over for selv meget svært karakterologisk afvigende kriminelle.
§ 16, stk. 1, 3. punkt omhandler de såkaldte patologiske rustilstande, og § 16, stk. 2 omhandler mentalt retarderede i lettere grad. For disse to tilfældegrupper er der åbnet mulighed for anvendelse af almindelig straf i visse tilfælde, men det almindeligste er anvendelse af en særforanstaltning.
För PM handlar det således om han var psykotisk eller ej. Det viktiga kommer, tror jag, bli vad som sägs om hans farlighet enl
Straffelovens § 70. Forvaring og farlighedsvurdering
Straffelovens § 70 omhandler anvendelsen af (tidsubestemt) forvaring af ikke-psykotiske personer, som er fundet skyldige i alvorlig, personfarlig kriminalitet, og som yderligere antages at frembyde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
I de tilfælde, hvor spørgsmålet om anvendelse af forvaring er aktuel, vil der næsten uden undtagelse blive indhentet en mentalobservationserklæring. Psykiateren skal i disse tilfælde foretage en farlighedsvurdering af en ikke-sindssyg person.
En grundig gennemgang af behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens § 70 kan ses i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2007. Her findes også en nærmere beskrivelse af de psykiatriske særforanstaltninger.
http://www.retspsykiatriskklinik.dk/straffelovens---16
Straffelovens § 16. Sindssyg i gerningsøjeblikket
Af straffelovens § 16 fremgår, at personer, som på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller mental retardering, ikke straffes. De pågældende bliver altså fundet skyldige, men er straffri. Den retspsykiatriske opgave består alene i at vurdere, hvorvidt en sigtet er sindssyg (var sindssyg i gerningsøjeblikket) eller mentalt retarderet.
Det er domstolene, der tager stilling til, hvorvidt den pågældende også er utilregnelig. Ved denne konstruktion er det domstolene, der i sidste ende bestemmer, om en sindssyg (eller mentalt retarderet) er straffri eller ikke.
§ 16 indeholder ingen krav om kausalitet mellem psykisk abnormtilstand og kriminalitet. Lovens ord "sindssygdom" og "mental retardering" omhandler den psykiatriske definition af disse tilstande. "Sindssygdom" i § 16 omfatter således, hvad psykiatrien betegner som "psykose". Der findes altså ikke noget "juridisk sindssygdomsbegreb".
Også personer, der på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom (og som af retten findes utilregnelige) er straffri.
Denne del af bestemmelsen anvendes kun sjældent. Det kan f.eks. dreje sig om personer med svær hjerneskade, om kortvarige epileptiske urotilstande, hypoglykæmiske anfald mv. Bestemmelsen anvendes ikke over for selv meget svært karakterologisk afvigende kriminelle.
§ 16, stk. 1, 3. punkt omhandler de såkaldte patologiske rustilstande, og § 16, stk. 2 omhandler mentalt retarderede i lettere grad. For disse to tilfældegrupper er der åbnet mulighed for anvendelse af almindelig straf i visse tilfælde, men det almindeligste er anvendelse af en særforanstaltning.
För PM handlar det således om han var psykotisk eller ej. Det viktiga kommer, tror jag, bli vad som sägs om hans farlighet enl
Straffelovens § 70. Forvaring og farlighedsvurdering
Straffelovens § 70 omhandler anvendelsen af (tidsubestemt) forvaring af ikke-psykotiske personer, som er fundet skyldige i alvorlig, personfarlig kriminalitet, og som yderligere antages at frembyde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
I de tilfælde, hvor spørgsmålet om anvendelse af forvaring er aktuel, vil der næsten uden undtagelse blive indhentet en mentalobservationserklæring. Psykiateren skal i disse tilfælde foretage en farlighedsvurdering af en ikke-sindssyg person.
En grundig gennemgang af behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens § 70 kan ses i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2007. Her findes også en nærmere beskrivelse af de psykiatriske særforanstaltninger.
http://www.retspsykiatriskklinik.dk/straffelovens---16
Intressant! Tack för posten. Den danska RPUn verkar väl syfta till mer eller mindre samma sak som den svenska då? Lite andra ord, men man fäster även där vikt vid gärningsögonblicket mm. Ja, det handlar väl för PMs del om psykotiska tillstånd också här, precis som du säger.
Har även jag varit inne på att det snarare blir förvaringsdom på mr Madsen. Rätt bra påföljd som vi själva kanske borde kika på i Sverige!
MORR