Citat:
Ska bara bekräfta att det var en succé. Ord från vår danske vän Lasse Hulgaard:
Citat:
Ursprungligen postat av Lasse Hulgaard
I går var en mindeværdig dag. Både i min langrendskarriere og vel også i langrendssportens historie. Da det blev afgjort, at Ulricehamn skulle være vært for en stor langrendsbegivenhed, som en World Cup er, var der næppe mange der havde forventet en folkefest af de dimensioner, som denne weekend bød på.
Publikum var ganske enkelt det bedste jeg nogensinde har oplevet til en skikonkurrence. VM i Oslo og Falun var større begivenheder, men Ulricehamn leverede en hel anden nærhed og atmosfære, som jeg har til gode at opleve andre steder. Det var vildt! 30.000 tilskuere var placeret over hele løjpen, og de danske tilråb var massive. Publikum heppede til sidste sekund – på trods af, at jeg startede næstsidst, og at konkurrencen reelt var afgjort, da jeg gik ud på min sidste runde på 5 km (vi løb 3×5 km).
De havde startlister med, kunne navne på løberne, råbte dem i kor, og sang “Vi er røde, vi er hvide.” Publikum virkede taknemmlige over, at netop deres by var udvalgt som World Cup arrangør, og de kvitterede med et brag af en fest. Jeg er taknemmlig, både overfor dem og for de danske tilskuere, som havde taget turen over sundet. Heriblandt min familie og kæreste. Det gav motivation hele vejen rundt.
Publikum var ganske enkelt det bedste jeg nogensinde har oplevet til en skikonkurrence. VM i Oslo og Falun var større begivenheder, men Ulricehamn leverede en hel anden nærhed og atmosfære, som jeg har til gode at opleve andre steder. Det var vildt! 30.000 tilskuere var placeret over hele løjpen, og de danske tilråb var massive. Publikum heppede til sidste sekund – på trods af, at jeg startede næstsidst, og at konkurrencen reelt var afgjort, da jeg gik ud på min sidste runde på 5 km (vi løb 3×5 km).
De havde startlister med, kunne navne på løberne, råbte dem i kor, og sang “Vi er røde, vi er hvide.” Publikum virkede taknemmlige over, at netop deres by var udvalgt som World Cup arrangør, og de kvitterede med et brag af en fest. Jeg er taknemmlig, både overfor dem og for de danske tilskuere, som havde taget turen over sundet. Heriblandt min familie og kæreste. Det gav motivation hele vejen rundt.
Mäktigt!
I vanlig ordning var Lasse lite bitter efter att än en gång haft sekunderna emot sig:
Citat:
Ursprungligen postat av Lasse Hulgaard
Nu til det lidt mindre gode.
7 sek. Det var ca. hvad jeg manglede i mål, for at komme under de magiske og vigtige 100 FIS point. Jeg har brug for to World Cup konkurrencer under 100 FIS point inden januar næste år, og i går var en god mulighed. Jeg missede den.
Følelsen af at være så tæt på er forfærdelig. Jeg tænker tilbage på alle de tidspunkter i løbet, hvor jeg måske kunne have fundet de 7 sek. Lagde jeg mon for hårdt ud? Hvad nu hvis jeg ikke havde løbet Kaiser Maximilian Lauf forrige lørdag? Hvad nu hvis jeg havde trænet lidt mere tirsdag og onsdag, eller lidt mindre? Hvad nu hvis jeg strukket mere ud i de sidste par uger – havde mine stive ben så været lidt mere spændstige? Hvad nu hvis jeg havde satset lidt mere i nedkørslerne? Hvad nu hvis, hvad nu hvis.
Svar jeg aldrig får.
Nu kigger jeg i stedet frem, og tager et godt og hårdt løb med mig – det var trods alt tæt på, og der skal ikke meget til, før jeg ligger på den rigtige side af OL kravet i hvert løb. Jeg er blevet bedre, mere stabil, og fortsætter en god stime af konkurrencer, på et niveau, der ligger lige på kanten af OL kval. kravet.
Kan jeg være så tæt på nu, efter en et par år uden så hård satsning, så VED jeg, at jeg kan være stabilt under OL kravet næste år. Mere tid med ski-specifik træning og mere fokus på mine svagheder.
7 sek. Det var ca. hvad jeg manglede i mål, for at komme under de magiske og vigtige 100 FIS point. Jeg har brug for to World Cup konkurrencer under 100 FIS point inden januar næste år, og i går var en god mulighed. Jeg missede den.
Følelsen af at være så tæt på er forfærdelig. Jeg tænker tilbage på alle de tidspunkter i løbet, hvor jeg måske kunne have fundet de 7 sek. Lagde jeg mon for hårdt ud? Hvad nu hvis jeg ikke havde løbet Kaiser Maximilian Lauf forrige lørdag? Hvad nu hvis jeg havde trænet lidt mere tirsdag og onsdag, eller lidt mindre? Hvad nu hvis jeg strukket mere ud i de sidste par uger – havde mine stive ben så været lidt mere spændstige? Hvad nu hvis jeg havde satset lidt mere i nedkørslerne? Hvad nu hvis, hvad nu hvis.
Svar jeg aldrig får.
Nu kigger jeg i stedet frem, og tager et godt og hårdt løb med mig – det var trods alt tæt på, og der skal ikke meget til, før jeg ligger på den rigtige side af OL kravet i hvert løb. Jeg er blevet bedre, mere stabil, og fortsætter en god stime af konkurrencer, på et niveau, der ligger lige på kanten af OL kval. kravet.
Kan jeg være så tæt på nu, efter en et par år uden så hård satsning, så VED jeg, at jeg kan være stabilt under OL kravet næste år. Mere tid med ski-specifik træning og mere fokus på mine svagheder.
