Dikter om sommaren

Georg Trakl


Sommar

Om aftonen tystnar gökens
klagan i skogen.
Djupare böja sig axen,
den röda vallmon.

Ovädret stiger svart
och hotfullt över kullen.
Syrsans uråldriga visa
dör på fältet.

Inte en rörelse
i kastanjens krona.
I vindeltrappan
prasslar din klänning.

Stilla lyser ett ljus
i det mörka rummet;
en silvervit hand
släcker ut det;

vindstilla, stjärnlös natt.

(J. Edfelt)


Sommer

Am Abend schweigt die Klage
Des Kuckucks im Wald.
Tiefer neigt sich das Korn,
Der rote Mohn.

Schwarzes Gewitter droht
Über dem Hügel.
Das alte Lied der Grille
Erstirbt im Feld.

Nimmer regt sich das Laub
Der Kastanie.
Auf der Wendeltreppe
Rauscht dein Kleid.

Stille leuchtet die Kerze
Im dunklen Zimmer;
Eine silberne Hand
Löschte sie aus;

Windstille, sternlose Nacht.

http://www.literaturnische.de/Trakl/seb.htm#sommer

Magdalene Thoresen (1819–1903)

Juni

Midsommers dejlige Maaned!
Ungdom og Længsel din Kjortel har vævet.
Skyfri har Himlen sig hævet,
dybt i sit Gjenskin Smaabølgerne blaanet.

Yndigste Maaned i Aaret!
Du med det nyskabte Livs Millioner,
Du med de lokkende Toner –
Dig har Gud Eros til Fødsel sig kaaret.

Liflig som Ungdommens Drømme,
fostret i Skovdybets hellige Stille,
ømt som en Nattergals Trille,
løfter og bærer Du Livshaabets Strømme.

Ak, Du er hurtig udrunden,
fagreste Tid af vor nordlige Sommer!
Hedere Dage der kommer –
ingen som Du med et Vaarliv i Grunden.

Hjærtet kan aldrig gjenfinde
hvad det i Ungdommens Drømme har kaaret.
Dejligste Maaned i Aaret!
Tak, for Du gir det igjen som et Minde.

Sarah Kirsch (1935–2013)


Om sommaren

Glest befolkat landet.
Trots väldiga fält och maskiner
ligger byarna sömniga
i buxbomsträdgårdar; katterna
träffas sällan av en sten.

I augusti är det stjärnfall
I september ger man signal till jakt.
Ännu flyger grågåsen, och storken spatserar
över oförgiftade ängar. Ack, molnen:
som berg flyger de över skogarna.

Om man här inte håller sig med tidning,
är världen i ordning.
I kittlar med plommonmos
speglas skönt det egna ansiktet,
och eldröda lyser fälten.

(J. Edfelt)


Im Sommer

Dünnbesiedelt das Land.
Trotz riesigen Feldern und Maschinen
Liegen die Dörfer schläfrig
In Buchsbaumgärten; die Katzen
Trifft selten ein Steinwurf.

Im August fallen Sterne.
Im September bläst man die Jagd an.
Noch fliegt die Graugans, spaziert der Storch
Durch unvergiftete Wiesen. Ach, die Wolken
Wie Berge fliegen sie über die Wälder.

Wenn man hier keine Zeitung hält
Ist die Welt in Ordnung.
In Pflaumenmuskesseln
Spiegelt sich schön das eigne Gesicht und
Feuerrot leuchten die Felder.


https://sv.wikipedia.org/wiki/Sarah_Kirsch

https://www.deutschelyrik.de/im-sommer.html




(Ach, wer keine Zeitung hielte!)

Rolf Jacobsen (1907–1994)


Den omvända sommaren


Det brinner också en annan sommar på jorden
den omvända, som växer nedåt i mörkret
som spegelbilden i de stilla sjöarna.

Den har hängande träd och vitt gräs,
allt snott som av hemliga vindor.

Vet jag var verkligheten är? Är jag
rot eller är jag krona? Är det inte stjärnor
också där, av svagt lysande sten?


*


Den omvendte sommeren

Det brenner også en annen sommer på jorden
den omvendte, som vokser nedover i mørket
som speilbildet i de stille sjøene.

Den har hengende trær og hvitt gress,
alt vridd som av hemmelige vinder.

Vet jeg hvor virkeligheten er? Er jeg
rot eller er jeg krone. Er det ikke stjerner
også der, av svakt lysende sten?


(Hemmelig liv, 1954)

Stig Larsson


Sommardag i evigheten,

Det fanns inget särskilt datum som var tidpunkten då allting tog slut
Vi fortsatte i tron att det var liv vi levde
Några veckor senare skrev tidningarna om den sjunkande mortaliteten
Inte heller då förstod vi att vi var eviga
Vi drack öl och gäspade och längtade tillbaka till smärtan


(Minuterna före blicken, 1981)

Junikveld
Hans Børli (1918–1989)

Vi sitter i slørblå junikveld
og svaler oss ute på trammen
Og alt vi ser på har dobbelt liv,
fordi vi sanser det sammen.

Se – skogsjøen ligger og skinner rødt
av sunkne solefalls-riker.
Og blankt som en ting av gammelt sølv
er skriket som lommen skriker.

Og heggen ved grinda brenner så stilt
av nykveikte blomsterkvaster.
Nå skjelver de kvitt i et pust av vind,
– det er som om noe haster..

Å, flytt deg nærmere inntil meg
her på kjøkkentrammen!
Den er så svinnende kort den stund
vi mennesker er sammen.

https://hansborli.no/dikt/junikveld/
https://www.boktips.no/dikt/dikt-om-livet/hans-borli-junikveld/

Sommermorgen
Thøger Larsen (1875-1928)

De svangre Mulde fjernt og nær
i Nattens Dugg var døbt,
og Himlen hvilte høj og skær
i svale Farver svøbt;
den hvilte som et Drømmersind,
der vaagner mer og mer,
der frem mod Lyset længes
og aner, før det ser.

Et Fuglenyn ad Høj og Dal
gled frem, men brødes snart
af Gøgekuk og Hanegal,
der varsled dybt og klart
om anet Morgen-Kildespring
bag Horisontens Rand,
om Dag for aabne Øjnes
Begær mod aabent Land.

Mens Østens Æter drømte tavs
i svangre Farvedrag,
og Nat gled vesterud til Havs
som Himmelskygge svag —
blev Drømmen varm i dyb Nordøst,
jog Rødme under Sky — —
af denne unge Rødme
sprang ud det gyldne Gry.

https://kalliope.org/da/text/larsent1904a1
https://tekstnet.dk/books/larsen-t_jord/002/

Jeppe Aakjær 1866 - 1930

Han kommer med sommer

1. Han kommer med sommer, han kommer med sol
til kløver og nikkende hvener.
Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol'
i læ af de røde syrener,
han sænker sig ned på det mossede tag
og knebrer fra reden den udslagne dag
en højsommervise om Danmark.

2. Og børnene stirrer fra tærsklen didop,
hvor løget på mønningen nikker,
og oldingen ranker sin krogede krop
i stuen, hvor slagværket dikker;
og minderne dugger, og læberne be'r,
og børnene pludrer og peger og ler:
"Se storken er kommen til Danmark"!

3. Velsignede fugl uden høgenes klør,
med ørnenes mægtige vinge,
du dukker dig helst mellem græssende kø'r,
kun hygge og fred vil du bringe,
du følger i furen vor bonde så nær
og nikker som han, mens af rugen det drær
med løfte om høst over Danmark.

4. Hvor engblommen lyser langs åløbets bred,
du skridter så langt gennem engen;
med halsen i bugt og med øjet på sned
du titter til pigen og drengen.
Du søger din føde til leernes klang,
og høduften følger din higende gang
langs alle de åer i Danmark.

5. Så lad os da værne den solkære fugl,
der pynter vor vang og vort vænge,
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs på den mossede længe.
Hans yngel skal trives i regn og i sol,
hans rede beskyttes som hjemmets symbol,
mens sagnene lever om Danmark!

Alf Henrikson (1905-1995)

Kulmen

Sommarsolståndet är redan förbi
och dagarna påskyndar färden.
Ljusare junikvällar än vi
har ingen i hela världen.

Än skall fjärdarnas glitter och svalornas flykt
och allt lövsuset länge bestå.
Lite vemodig, det har jag alltid tyckt,
är midsommardagen ändå.

https://www.facebook.com/tuve.skanberg/photos/ljusare-junikv%C3%A4llar-%C3%A4n-vihar-ingen-i-hela-v%C3%A4rlden-sommarsolst%C3%A5ndet-%C3%A4r-redan -f%C3%B6rb/10164226896694705/