"Peter Skaarup fortæller, at det uopklarede drab på 17-årige Emilie Meng, der forsvandt fra Korsør Station 10. juli 2016, er direkte årsag til, at DF har presset på for at få genetableret et rejsehold, efter det blev lukket ned i forbindelse med politireformen fra 2007.
»Emilie Meng-sagen er den sag, der med al ønskelig tydelighed viser, at der er brug for et rejsehold,« siger Peter Skaarup og understreger, at det har været decideret »pinligt« at følge med i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis efterforskning af sagen."
https://www.bt.dk/krimi/mordet-paa-emilie-meng-er-direkte-aarsag-til-et-nyt-rejsehold