http://www.seoghoer.dk/nyheder/vi-har-fundet-kim-walls-hoved-og-ben
Politiet på pressemøde: Vi har fundet Kim Walls hoved og ben
"
ForsideNyhederVi har fundet Kim Walls hoved og ben
Politiet på pressemøde: Vi har fundet Kim Walls hoved og ben
Peter Madsen forlader Retsmedicinsk Institut
Peter Madsen har fortalt, at den kvindelige svenske journalist, Kim Wall, døde om bord på Nautilus i en ulykke, og at han 'begravede hende til søs'.
(Foto: Polfoto)
Lørdag, 7. oktober 2017 - 10:06 - af Line Frandsen
Københavns Politi har lørdag formiddag holdt pressemøde, hvor de har afsløret, at dykkere fredag gjorde et vigtigt fund i sagen om 30-årige Kim Wall, der døde under en reportagetur ombord Raket-Madsens ubåd Nautilus i midten af august. Dykkerne har blandt andet fundet Kim Walls tøj og en kniv - men allervigtigst: Dykkerne har fundet hendes hoved og begge ben
facebook
Kopier Link
twitter
email
Politiet har efter en intens og flere uger lang eftersøgning endelig fået et nyt gennembrud i sagen om den dræbte freelancejournalist Kim Wall, der døde ombord Peter Madsens – alias Raket-Madsens – hjemmebyggede ubåd i midten af august.
På et pressemøde afholdt lørdag formiddag kl. 10.00 på Københavns Politigård har drabschef og efterforsker i sagen, Jens Møller, fortalt om det fund, som dykkere gjorde fredag i Køge Bugt ud for Avedøre Holme.
Det kom frem, at dykkere har fundet en pose med hendes tøj og en kniv - men endnu vigtigere: Politiet har fundet flere vigtige ligdele, der tilhører Kim Wall.
- I går formiddag fandt vi en pose, hvori vi fandt Kim Walls tøj, trøje, nederdel, strømper og sko. I samme pose lå der en kniv, og der lå nogle blylodder til at holde posen nede.
- Omkring middagstid fandt vi først et ben og så yderligere et ben, og kort tid derefter fandt vi et hoved, der også lå i en pose, der var tynget ned af flere metalstykker, fortalte drabschef Jens Møller kort efter klokken 10 lørdag eftermiddag.
Delene var altså forsøgt tynget med blydele, så de ville synke til bunds.
-
I går aftes og i nat til kl. 3 har vi gennemført obduktion af de resterende ligdele. Og det har vist, at der ikke er tegn på fraktur på kraniet eller tegn på stump vold på kraniekassen, fortalte Jens Møller under lørdagens pressemøde.
Raket-Madsen har ellers forklaret, at Kim Wall døde, efter at hun fik en 70 kilo tung luge i hovedet. Hans udlægning af dødsårsagen ser altså ikke ud til at passe med beviserne."