"Antallet af områder i Danmark, hvor personer med dansk oprindelse er i undertal, er vokset.
Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, som B.T. har fået lavet.
Udviklingen vækker bekymring hos B.T.s samfundskommentator og tidligere leder af Kaldet til Islam, Yaqoub Ali.
»Negativ social kontrol og parallelsamfund er uundgåeligt, når danskere er i mindretal. Vi ved også, at sandsynligheden for, at der er mere kriminalitet er større,« siger han.
/.../
De ti sogne er derfor: Tingbjerg, Vollsmose, Gellerup, Haralds i Gladsaxe Kommune, Høje Tastrup, Brøndby Strand, Husumvold, Ravnsbjerg, Ørestad Sogn - og Ishøj.
/.../
»Hvis man kigger på områder i Storbritannien som Birmingham, hvor etnisk hvide briter blevet et mindretal, så er det gået grueligt galt. Men i Gellerup og Vollsmose er der efterhånden britiske tilstande.«
Netop Gellerupparken tiltrak sig sidste år negativ opmærksomhed, da TV 2-dokumentaren med titlen 'Ghetto: Truet til tavshed' afdækkede, at »sharia-patruljer« tilsyneladende styrer området med hård hånd."
https://www.bt.dk/politik/nyt-danmarkskort-her-er-etniske-danskere-i-mindretal?