https://nyheder.tv2.dk/krimi/2022-02-09-sagen-om-den-forsvundne-22-aarige-kvinde-det-ved-vi-og-det-mangler-vi-svar-paa
DET VI VET:
Mia Skadhauge Stevn forsvandt natten til søndag efter en bytur i Aalborg. Politiet har tidligere givet disse oplysninger om hendes færden den nat:
1
Den savnede kvinde, Mia, bevægede sig fra Jomfru Ane Gade og videre mod Borgergade.
2
Hun gik langs Borgergade og derpå ad Vesterbro mod syd, hvor hun gik på det vestlige fortov.
3
Kl. 06.09 blev hun samlet op af en mørk bil ud for Vesterbro 99.
4
Bilen kørte ad Vesterbro i sydlig retning.
Politiet foretog anholdelser af to mænd klokken 11.20 onsdag.
Mændene er 36 år og bosiddende i henholdsvis Flauenskjold og Østervrå. De er sigtet for drab.
På en af adresserne
har man fundet den bil, af mærket Volkswagen Polo,
man formoder blev brugt, da Mia Skadhauge søndag morgen klokken 06.09 kørte væk fra Vesterbro i Aalborg centrum.
Yderligere en bil af mærket Volkswagen Polo er blevet kørt væk fra en af de mistænktes adresser. Ved adressen i Flauenskjold
blev der også kørt en hvid varevogn bort.
Onsdag har politiet afspærret et tredje område ved en byggeplads i et sommerhusområde i Saltum som led i efterforskningen.
De to mænd fremstilles torsdag klokken 11 i grundlovsforhør i Aalborg. I grundlovsforhøret vil anklageren argumentere for, at de to 36-årige mænd skal varetægtsfængsles.
Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at den savnede kvinde har kendt de to anholdte.
DET VI INTE VET ÄNN:
Hvor er Mia Skadhauge Stevn, og hvad er der sket med hende?
Der er ingen detaljer om baggrunden for sigtelsen, som lyder på drab.
Det vides ikke, hvordan de to anholdte forholder sig til sigtelsen.
De anholdtes indbyrdes relation er ikke belyst. Ifølge politiet har de to mænd dog en relation.
Der er ikke nogen oplysninger om, hvorfor den 22-årige kvinde satte sig ind i bilen. Politiet arbejder stadig ud fra en hypotese om, at det kan være en pirattaxa, og at den 22-årige har troet, at den kunne fragte hende hjem.
Det har ikke været muligt at spore Mias telefon på det tidspunkt, hvor hun bliver samlet op af den sorte bil. Det er heller ikke klart, om politiet nu er kommet i besiddelse af telefonen.