Citat:
Studier:Coronanedlukninger er virkningsløse.
https://www.weekendavisen.dk/2020-37/ideer/det-var-ikke-pandemiens-supervaaben
»Når man sammenligner lande på baggrund af deres nedlukning, er der ingen sammenhæng mellem, hvor hårdt man er gået til den, og den totale dødelighed, efter at virus har toppet.«
»Hvad nu, hvis Sverige havde lukket ned,« spørger Müller, hvis såkaldt kontrafaktuelle studie præcis forholder sig til den situation. Metoden, som gennem de seneste ti år har vundet stadig større indpas, benyttes til at undersøge effekten af politiske tiltag.
I praksis benytter Müller og kolleger data fra 13 lande i Vesteuropa, som på en række parametre ligner Sverige, men som på forskellig vis har anvendt nedlukning, til at konstruere et »syntetisk« nedlukket Sverige. Det sammenholder de så over tid med det virkelige Sverige.
»Det, vi finder, er, at Sverige kunne have halveret sit smittetal og haft en tredjedel færre døde med nedlukning. Man ville altså ikke komme i nærheden af samme tal som Danmark og Norge, hvilket peger på, at de adfærdsforandringer, der har været, i sig selv har haft effekt,« opsummerer Müller.
Flere forskere peger på, at særlige – strukturelle – omstændigheder gør sig gældende i forhold til de svenske dødstal. Sverige har for det første haft en abnormt lav dødelighed i de seneste tre år. Ifølge statistikkerne »mangler« der således 4000 dødsfald for årene 2017, 18 og 19 tilsammen, påpeger Christian Bjørnskov. Bare i de første 11 uger af 2020 mangler der 1500 i forhold til 2019, hvilket svarer påfaldende godt til den tredjedel af de samlede COVID-dødsfald, som Gernot Müllers nedlukkede syntetiske Sverige kunne have undgået.
De »manglende« døde fører i den virkelige verden til det, som økonomer usentimentalt har kaldt »dry tinder« med henvisning til det tørre træ, som ligger i skovbunden og får skoven til at brænde. I menneskelige termer handler det om gamle og svage, der i et par sæsoner har undgået at dø af eksempelvis en influenza og nu bukker under for corona.
At den svenske plejesektor har spillet en særlig rolle i epidemien, har flere henledt opmærksomheden på. Den amerikanske økonom Daniel Klein har tidligere vist, at de svenske plejehjem generelt huser mennesker, som er svagere end plejehjemsbeboere i Norge og Danmark. Hvor beboerne i Danmark og Norge har i gennemsnit 32 måneders forventet levetid foran sig, har de i Sverige kun 16 måneder.
https://www.weekendavisen.dk/2020-37/ideer/det-var-ikke-pandemiens-supervaaben
»Når man sammenligner lande på baggrund af deres nedlukning, er der ingen sammenhæng mellem, hvor hårdt man er gået til den, og den totale dødelighed, efter at virus har toppet.«
»Hvad nu, hvis Sverige havde lukket ned,« spørger Müller, hvis såkaldt kontrafaktuelle studie præcis forholder sig til den situation. Metoden, som gennem de seneste ti år har vundet stadig større indpas, benyttes til at undersøge effekten af politiske tiltag.
I praksis benytter Müller og kolleger data fra 13 lande i Vesteuropa, som på en række parametre ligner Sverige, men som på forskellig vis har anvendt nedlukning, til at konstruere et »syntetisk« nedlukket Sverige. Det sammenholder de så over tid med det virkelige Sverige.
»Det, vi finder, er, at Sverige kunne have halveret sit smittetal og haft en tredjedel færre døde med nedlukning. Man ville altså ikke komme i nærheden af samme tal som Danmark og Norge, hvilket peger på, at de adfærdsforandringer, der har været, i sig selv har haft effekt,« opsummerer Müller.
Flere forskere peger på, at særlige – strukturelle – omstændigheder gør sig gældende i forhold til de svenske dødstal. Sverige har for det første haft en abnormt lav dødelighed i de seneste tre år. Ifølge statistikkerne »mangler« der således 4000 dødsfald for årene 2017, 18 og 19 tilsammen, påpeger Christian Bjørnskov. Bare i de første 11 uger af 2020 mangler der 1500 i forhold til 2019, hvilket svarer påfaldende godt til den tredjedel af de samlede COVID-dødsfald, som Gernot Müllers nedlukkede syntetiske Sverige kunne have undgået.
De »manglende« døde fører i den virkelige verden til det, som økonomer usentimentalt har kaldt »dry tinder« med henvisning til det tørre træ, som ligger i skovbunden og får skoven til at brænde. I menneskelige termer handler det om gamle og svage, der i et par sæsoner har undgået at dø af eksempelvis en influenza og nu bukker under for corona.
At den svenske plejesektor har spillet en særlig rolle i epidemien, har flere henledt opmærksomheden på. Den amerikanske økonom Daniel Klein har tidligere vist, at de svenske plejehjem generelt huser mennesker, som er svagere end plejehjemsbeboere i Norge og Danmark. Hvor beboerne i Danmark og Norge har i gennemsnit 32 måneders forventet levetid foran sig, har de i Sverige kun 16 måneder.
Intressant!
