"Anklager i sagen om Amagermanden: Serieforbrydere opererer ofte i samme område.
Anne Birgitte Stürup var anklager i sagen om Amagermanden og har blandt andet også beskæftiget sig med sagen om Tunnelmanden. Mens den 32-årige endnu blot er sigtet i de tre sager, så forklarer hun, at sager med serieforbrydere er "uhyre sjældne".
- Det, der kendetegner dem, er, at de ofte opererer i deres lokalområde, og de holder sig ofte til at begå deres forbrydelser i det samme område, siger hun til TV 2.
Hun tilføjer, at de ofte er helt almindelige mænd, der passer deres arbejde og familieliv i hverdagen og er svære at udpege, fordi de ikke som sådan vækker opsigt.
- Sagerne er meget svære at opklare, og i mange tilfælde er det tilfældigheder, der fælder dem mange år efter. Et andet fællestræk er, at de ofte nægter at have begået forbrydelserne."
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2023-04...ng-af-32-aarig
"1 min siden.
Tidligere drabschef: Politiet træder nu ind i en helt anden liga.
Der er ikke behov for at have stærke beviser, når politiet foretager en sigtelse. Det fortæller tidligere drabschef til TV 2.
Der er her tale om en slags "arbejdshypotese" for politiet, der ikke er underlagt samme krav til bevisførelse, som en tiltale er.
Men ofte vil det ske med en særlig mistanke fra politiet, og med en sigtelse ved politiet, at efterforskningen når et nyt niveau.
- Nu går politiet op i en helt anden liga, siger Bent Isager Nielsen."
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2023-04...ng-af-32-aarig