Galleristen Henrik Rönnquist, som blev dömd för hets mot folkgrupp tillsammans med Park, överväger att flytta till Danmark. Rönnquist kallar Sverige ett nytt DDR. Han berättar också om hur han blivit hotad och trakasserad av antifascister.
Citat:
http://www.trykkefrihed.dk/sverige-et-nyt-ddr.htm
- Det er så forkert, det der sker i Sverige. Dan Park er kunstner og beskæftiger sig med tabuer. Han går efter alle, og er ikke racistisk på nogen måde. Det her land er på vej i en helt forkert retning, når man begynder at fængsle kunstnere – og til og med gør det, før retten har talt.
- I Sverige har vi voldsmænd og voldtægtsmænd, der får lov at gå fri, indtil de skal for retten. Men en kunstner, der bare har brugt sin ytringsfrihed, skal ind med det samme af frygt for en gentagelse. Det er helt vanvittigt.
... - Det er slet ikke det Sverige, jeg kender og er vokset op i. På den ene side fængsler man en kunstner, der bare har brugt sin ytringsfrihed. På den anden side lader man en hob af vanvittige mennesker opføre sig så truende. Det giver ingen mening.
... -Jeg har intet navn på min dør og går konstant rundt med en overfaldsalarm. Skal jeg nogen steder, sker det i taxi, og bevæger jeg mig endelig ud på egen hånd, er det altid med mobilen tændt og i samtale med en ven, som jeg kan alarmere, hvis der sker noget. Folk spytter efter mig, og nogen har skrevet ”Allah” og sat naziklistermærker på min gadedør. Er det ikke sygt?
I kunstorganisationen,*Konstfrämjandet,*er Henrik Rönnpuist heller ikke med længere.
- Jeg har været med i 14 år, men nu er jeg ikke velkommen længere. Jeg udstiller de forkerte kunstnere og har ikke de rigtige værdier, mener man.
- Det føles som om Sverige er blevet en del af det gamle DDR med tankekontrol og det hele. Det er et samfund i frit fald. Derfor overvejer jeg også at flytte til Danmark, siger Henrik Rönnpuist.
- I Sverige har vi voldsmænd og voldtægtsmænd, der får lov at gå fri, indtil de skal for retten. Men en kunstner, der bare har brugt sin ytringsfrihed, skal ind med det samme af frygt for en gentagelse. Det er helt vanvittigt.
... - Det er slet ikke det Sverige, jeg kender og er vokset op i. På den ene side fængsler man en kunstner, der bare har brugt sin ytringsfrihed. På den anden side lader man en hob af vanvittige mennesker opføre sig så truende. Det giver ingen mening.
... -Jeg har intet navn på min dør og går konstant rundt med en overfaldsalarm. Skal jeg nogen steder, sker det i taxi, og bevæger jeg mig endelig ud på egen hånd, er det altid med mobilen tændt og i samtale med en ven, som jeg kan alarmere, hvis der sker noget. Folk spytter efter mig, og nogen har skrevet ”Allah” og sat naziklistermærker på min gadedør. Er det ikke sygt?
I kunstorganisationen,*Konstfrämjandet,*er Henrik Rönnpuist heller ikke med længere.
- Jeg har været med i 14 år, men nu er jeg ikke velkommen længere. Jeg udstiller de forkerte kunstnere og har ikke de rigtige værdier, mener man.
- Det føles som om Sverige er blevet en del af det gamle DDR med tankekontrol og det hele. Det er et samfund i frit fald. Derfor overvejer jeg også at flytte til Danmark, siger Henrik Rönnpuist.
