"Læger, der er uddannet uden for EU, udviser betydelig faglig usikkerhed, når de bliver testet i de danske fagprøver, som lægerne skal bestå, før de kan få en prøveansættelse på et dansk sygehus.
Nye tal fra den seneste skriftlige fagprøve i september 2018 viser, at over halvdelen af ikke EU-lægerne dumper til fagprøven, og næsten halvdelen af dem, der består, får den lavest mulige karakter.
/…/
DR har søgt aktindsigt i den seneste skriftlige fagprøve for ikke EU-læger fra september 2018. 67 læger gik op til prøven - 37 dumpede med karaktererne minus 3 eller 00. Af de 30, der bestod, fik 13 den lavest acceptable karakter 02, 11 fik 4, og 6 fik karakteren 7. Ingen af lægerne fik karaktererne 10 og 12.
/…/
De læger, der består prøverne, bliver ansat på prøve på danske sygehuse som den sidste test, inden de kan få dansk autorisation. I snit er ca. 50 læger om året ansat på prøve på danske sygehuse. Under prøveansættelsen bliver lægerne typisk evalueret tre gange, inden Styrelsen for Patientsikkerhed på den baggrund beslutter, om de kan få autorisation. Stort set alle prøveansættelser ender med, at lægerne får dansk autorisation – også selv om de får negative evalueringer."
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ud...d-fagproeverne