Början på ett mediakrig om mångkulturen?

Det er lige nu, det sker. Der bliver skrevet danmarkshistorie for øjnene af os. En flygtningestrøm er på vej mod Europa, som kan vise sig at være uden sidestykke. Antallet kan blive så stort, at vi slet ikke kan håndtere det. Dertil kommer, at der kan være en hel del radikale islamister imellem, der vil give andre meget store problemer.

Danmark står over for et grundlæggende valg: Enten opretter vi et nyt asylsystem, som begrænser tilstrømningen mærkbart. Eller også vil den forventede strøm af mennesker ændre det danske samfund grundlæggende.

... En mulighed er at give tidsbegrænset ophold uden familiesammenføringer.

... En anden mulighed er at ændre den afgørelse, Flygtningenævnet traf for et år siden. Her blev det besluttet, at ansøgere kan få asyl i Danmark alene med den begrundelse, at de kommer fra områder af Syrien, hvor der er risiko for, at de bliver ramt af væbnede kampe eller angreb mod civile.

Det betyder i realiteten, at stort set alle fra Syrien kan få asyl. Og når andre lande rammes af ødelæggende krige og borgerkrige, vil det samme gøre sig gældende for asylansøgere herfra.Vi skal tilbage til, at folk skal være personligt forfulgt for at kunne få asyl i Danmark. Det er ikke nok, at de lever i et krigshærget område. Hvis krigshandlinger er nok til asyl, vil Danmark komme til at drukne i asylansøgere fra de mange områder af verden, hvor krige og borgerkrige raser. Vi kan ikke hjælpe alle mennesker, der er i vanskeligheder. Prisen i form af et ændret Danmark kan være alt for høj.*

... En tredje mulighed for at ændre asylsystemet er at lægge nogle fastere rammer for, hvor mange asylansøgere Danmark kan tage imod. Der kan være en kvote for, hvor mange vi kan tage imod, hvis integrationen skal lykkes, så Danmark ikke ændrer sig på en måde, som de fleste danskere er imod. Det skal kombineres med en indsats i nærområderne.Vi er nødt til at tage denne debat om fundamentale ændringer i asylpolitikken. Selv om det uundgåeligt også bliver en debat om konventionerne og Menneskerettighedsdomstolen.